JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Hundetegn fra MyFamily - Gratis Gravering
Hundetegn i forskellige designs
I Danmark er det lovpligtigt, at alle hunde skal bære hundetegn fra de er 4 måneder gamle. Dette gælder uanset, om de er chippet eller tatoveret. Hos DollarDog har vi et stort udvalg af billige kvalitetshundetegn i både guld og sølv samt i et væld af forskellige former. Her kan du eksempelvis finde et kødben eller et hjerteformet hundetegn, men du kan naturligvis også få traditionelle hundetegn, hvis du er mere til de klassiske dog tags. Vi har desuden fået en pris fra My Family – den såkaldte ”Certificate Of Excellence”. Denne pris har vi fået, fordi vi er den butik i Danmark, der sælger flest hundetegn fra MyFamily.
Alle vores hundetegn leveres inkl. gravering. Graveringsteksten skriver du i notatfeltet, når du færdiggør din ordre. Hundetegnet skal som minimum være påført med ejerens navn og adresse. Du kan med fordel også anføre dit telefonnummer, så du lynhurtigt kan kontaktes, hvis din hund er løbet væk hjemmefra. Her anbefaler vi, at du tilføjer Danmarks landekode (+45), hvis du af og til har din hund med på ferie i udlandet.
Gå på opdagelse i vores store udvalg af både klassiske og moderne hundetegn her på siden og find netop det hundetegn, der passer bedst til din stil og din hunds personlighed og størrelse. Ønsker du andre produkter til din hund, kan du med garanti finde det hundetilbehør, som du står og mangler. Hos DollarDog har vi alt, hvad en hund behøver.
Hvad skal der stå på et hundetegn?
Ifølge dansk lov om hundetegn er det et krav, at ejerens navn og adresse står på hundetegnet. Loven blev lavet før mobiltelefonens fremkomst, men vi anbefaler, at mobilnummeret ligeledes anføres. Hvis din hund er løbet væk, og du selv er ude og lede efter den, er det med mobilnummeret muligt at komme i kontakt med dig, hvis andre skulle finde din hund først. Du kan med fordel angive flere telefonnumre, så der er større chance for at komme i kontakt med enten dig eller et andet familiemedlem.
Af og til sker det, at vejnavnet er for langt til at kunne stå på hundetegnet. Dette gælder særligt ved mindre hunde, som man ikke ønsker at udstyre med et stort hundetegn om halsen. Hvis du oplever pladsmangel, kan du dele vejnavnet op på to linjer eller lave forkortelser. Er du i tvivl om dette eller har du brug for yderligere vejledning, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os direkte. Dette gøres på tlf. 23 83 71 03 eller mail [email protected]
Sådan passer du bedre på din hund uden for hjemmet
Vi har mange forskellige produkter, der øger sikkerheden for hunde. Med vores sikkerhedsprodukter til hunde kan du mindske chancen for, at din hund løber væk eller kommer til skade. Er din hund eksempelvis med ude og køre i bilen, har vi et rigtig stort udvalg af autosæder, sikkerhedsseler og transportbure til store og små hunderacer. Disse produkter er med til at sikre hundens sikkerhed, når I er ude at køre, samt forhindre at din hund forlader bilen, hvis en af bildørene åbnes.
Søger du andet sikkerhedsudstyr til din hund, som beskytter hunden uden for hjemmet, har vi naturligvis også dette. Du kan bl.a. finde nogle særlige cykelkurve til hunde samt lys og reflekser, der øger synligheden på de mørke gåture.
Hos DollarDog vægter vi hundens sikkerhed meget højt og derfor sælger vi udelukkende sikkerhedsudstyr til hunde af høj kvalitet og med dokumenteret effekt. Vi hjælper dig med at skabe de bedste rammer for en sikker og tryg hverdag for din hund – både i hjemmet og ude i naturen samt trafikken.
Er det strafbart ikke at udstyre sin hund med hundetegn?
Ja, det er strafbart, hvis din hund ikke bærer et hundetegn. Når din hund er 4 måneder gammel, er det et lovkrav, at den bærer et hundetegn, når den færdes uden for din private grund. Årsagen til, at der stilles disse krav til dig som hundeejer er, at det skal være muligt for dig at finde din hund hurtigt igen, hvis den er forsvundet. Derudover skal du huske, at inden din hund er 8 uger gammel, skal den være mærket og registreret. Alt dette er vigtigt at huske for dig som hundeejer, da du nemlig kan få en bøde, hvis ikke du overholder disse lovkrav.
Hvor meget kan der stå på et hundetegn?
Det er forskelligt, hvor meget tekst der kan stå på et hundetegn, alt efter hvilket du vælger. Der kan også være størrelsesforskel på hundetegn til små og store hunde. Men gældende for vores hundetegn er, at der er plads til, at du kan skrive dit navn og din adresse, hvilket også er lovpligtigt. Hvis du har et langt navn og adresse, kan du altid være kreativ. Vi opfordrer også til, at du skriver dit mobilnummer på, da andre på den måde lettest kan komme i kontakt med dig.
Hvad koster en gravering?
Gravering er gratis på alle vores hundetegn. Hos DollarDog skal du ikke bekymre dig om ekstra udgifter, når du får graveret i dit hundetegn. Det koster nemlig ikke ekstra for dig at få gravering, da alle vores hundetegn leveres inkl. gravering.
Bredt udvalg af hundetegn hos DollarDog
Hos os finder du et stort udvalg af alle slags hundetegn, hvor du er garanteret netop det, som passer til dig og din hund. Du kan vælge mellem hundetegn, der er formet som kødben, hjerter eller blot helt almindelige runde hundetegn. Hvis du er til helt klassiske og enkelte, kan du se vores udvalg af Basic hundetegn. Hvis du er mere til et råt design inspireret af 70’ernes New York, kan du se vores udvalg af Bronx hundetegn. Endelig kan du også vælge noget mere feminint og elegant til din hund, hvor vores Chic-serien måske er noget for dig. Uanset hvilket du vælger til din hund, er du garanteret høj kvalitet til din bedste ven.