JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Kattelegetøj
Kattelegetøj stimulerer din kats sanser, aktiverer den og sørger for, at den ikke keder sig. Når det kommer til valget af legetøj til din kat, vil du opleve, at katten har sine præferencer. Hos Dollardog finder du et bredt udvalg af farverigt, sjovt og billigt kattelegetøj, uanset hvilke præferencer katten har. Kattelegetøj tilfører stor glæde til både katte og deres ejere.
Katte elsker duften af det mynteagtige catnip. Den behagelige duft vækker din kats fulde opmærksomhed og fremmer kattens legelyst. Vi har et stort udvalg af catnip kattelegetøj, også nogle med lyd, der vil vække stor glæde hos din kat. Catnip fås også på spray, så du selv kan spraye det på din kats legetøj, senge og kradsemiljøer for at tiltrække og fornøje katten. Vi har også et stort udvalg af drillepinde, bolde og plyslegetøj i forskellige materialer, farver og motiver.
Intelligent kattelegetøj, der aktiverer din kat
Det er vigtigt at træne og aktivere din kat. Især katte der lever indendørs har brug for enhver form bevægelse, de kan få. En sund kat bliver trænet regelmæssigt, og kattelegetøjet fra Dollardog gør det nemt for dig at aktivere og underholde din kat over lang tid.
Aktivitetslegetøj garanterer underholdning i flere timer ad gangen. Prøv eksempelvis Catmosphere, et unikt kvalitetslegetøj, der stimulerer din kats nysgerrighed og intelligens. Boldens konstruktion gør dens bevægelser uforudsigelige, og indholdet af tørfoder kan holde din kat beskæftiget i timevis. Din kat vil elske at jage den hen over gulvet, og kæmpe for at få godbidderne op af bolden.
Katte er født med et jagtinstinkt, og derfor elsker de bevægelige mål, de kan jage. En drillepind til katte vil fremme din kats koncentration og fysiske sundhed. Din kats jagtbehov vil blive tilfredsstillet, og din kat vil udvikle sig til en fantastisk jæger. Selv slipper du for at blive kradset, når du leger med din kat. Vi har et stort udvalg af drillepinde her på siden, uanset om du søger en drillepind i læder, i en bestemt farve eller med et dyr forneden, som din kat kan jage.
5 gode grunde til at prioritere leg med din kat
1. Især katte, der lever inde, har brug for så meget motion som muligt vægtproblemer. For at holde din kat sund, bør den aktiveres regelmæssigt, og her er kattelegetøj et godt redskab.
2. Katte kan ligesom mennesker føle sig kede af det eller stresset. Træning og leg går ind og lindrer symptomer på depressioner og magtløshed hos både mennesker og dyr, ligesom legen også kan reducere aggression og adfærdsproblemer hos katte.
3. Kattelegetøj og leg med din kat vil udfordre den og stimulere dens intelligens.
4. Skab et stærkt tillidsbånd med din kat gennem leg og bevægelse. Når du leger med din kat, reduceres stress og anspændelser hos jer begge, og det vil styrke jeres relation.
5. Tilstrækkelig aktivitet vil også gavne din kat i forhold til dens søvn- og spisevaner.